fredag den 16. december 2022

Duo Ecclesia
Kontakt og info 

                                                                      

                                                                



V
i fremsender pr-materiale med billeder og koncertprogram med program noter.
Vi beder om et honorar på 2500- kr. pr musiker + rejseomkostninger.

Du er meget velkommen til at ringe og maile til os. Vi sender også gerne  gamle afholdte musik-programmer, hvis det ønskes.

Vi leverer et fuldt færdigt og trykkeklart program, PR materiale med fotos, samt plakat materiale til trykning til koncertstedet.
 

Med Venlig Hilsen
Duo-Ecclesia


Henvendelse
Frank Herbsleb,
frankherbsleb@hotmail.com
Tlf. 4072 7263


Frank Herbsleb
Trombonespilleren Frank Herbsleb er uddannet som basunist på Det Jyske Musikkonservatorium, Århus, og har en udstrakt koncertvirksomhed som solist, ensemble- og orkestermusiker, musikskoleleder, dirigent og pædagog i bagagen.

Erik Linow
Organist og pianist Erik Linow har en kirkemusikalsk diplomeksamen (cand. musicae) fra Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg. Han er cand. phil. i musik fra Københavns og Århus Universitet, og har været ansat ved Vor Frelsers Kirke, Vejle som organist og korleder siden 1994. Han har en omfattende virksomhed som orgelsolist, ensemblemusiker og kordirigent bag sig.


Duoens programflade ved koncerterne består af smukke og udtryksfulde klassiske værker, enten originale, som fx Liszts ”Hosanna”, eller tilpasset duoen, som f.eks. Saint-Saëns ”Svanen”, der vil vække genkendelse hos publikum. Programfladen er generelt meget alsidig, og vi har altid friske værker under indstudering.

Vi spørger til, hvad arrangørerne kan tænke sig, og kan f.eks. levere en koncert med kendte klassikere, eller en blanding af kendte og gode ikke så kendte ting. Vi har også nyere værker med moderne klangmateriale på programmet, som kan give en større afveksling i en koncerts programflade, såsom f.eks. Kjell Mørk Karlsens koralkantate over Nu fryde sig hver kristen mand.
 
Koncerterne kan krydres med kommentarer om musikken eller instrumenterne. Vi veksler gerne mellem at spille på orgel og klaver/flygel (hvis et sådant forefindes). Derfor er der en god variation i koncerten ved at vi skiftevis optræder på et pulpitur oppe ved orglet og fremme i kirken ved et klaver. Organisten spiller altid et større orgelværk, hvis kirkens orgel kan honorere det, og blæseren ligeledes gerne et værk helt solo for trombonen.
   Som noget nyt i Duo Ecclesia spiller Frank Herbsleb ikke blot på den klassiske tenor-trombone, men enkelte værker bliver spillet på et euphonium. Navnet kommer af det græske ord euphōnos, som oversættes til velklang. Det spiller enormt blødt og klangfuldt, og sammen med orglet, kan det blive drømmende og helt specielt.

Udtalelse om Duo Ecclesia

"I folkekirkelig sammenhæng er musikken et afgørende element. Og Duo Ecclesia gør i den sammenhæng en forskel. På en både spændende og velklingende måde understreger duoen musikkens anliggende hvad enten det er en musikgudstjeneste eller en kirkekoncert."

Søren Peter Hansen, provst, Syddjurs
 


 

tirsdag den 13. december 2022

                                     Duo Ecclesia 

                                           Profil 

                                                 


Det kommende år, 2023, tilbyder vi 3 forskellige koncerter med hvert deres tema + mulighed for musikgudstjenester (og en julekoncert i pølseenden).

Koncerterne har hvert deres musikalske indhold, men ens for dem alle er, at de omfavner kirkens fantastiske musikinstrument – orglet – sammen med det smukt klingende og ekspressive messingblæserinstrument - trombonen.

Tilsammen kan vi fylde kirkerummet med musik med historier og følelser som sjældent; fra det helt intime, spinkle og følsomt reflekterende musik til det storslåede og imponerende musik.

Værkerne er akkompagneret af høflig informativ tale og et koncertprogram med dertil hørende korte forklarende tekster til mange af værkerne. På den måde guider vi menigheden igennem koncerten med fakta om musikken og måske et digt eller en kirkesalmestrofe, til at få menigheden til at reflektere over komponisternes musik.  

Nedenfor er en kort beskrivelse af vores 3 koncerter.

 


 

1:         Lyset

        Klassisk musik, bibelske tekster og evt. malerier af Erik Linow,
  tilsammen reflekterende over emnet lyset
  




Frank Herbsleb 
|  trombone/euphonium

Erik Linow  |  orgel/klaver

            Lyset”

                                  xxxx kirke

                                                       xxxx d. x.. 2023 kl. xxxx

            

Gælisk folkemelodi/Hans Chr. Hein arr. (1983): Lyset er kommet for trombone & orgel


Læsning: Benny Andersen:

Skabelsen

 

Carl Maria von Weber (1786-1826):

Romance (1814) for trombone & klaver                                                                 

Læsning: Johs. 1, 8-12

 

Camille Saint-Saëns (1835-1921)Svanen

for trompone & orgel

 

Læsning: Matt. 5, 14-16

 

Jean Langlais (1907 - 91): Sept chorals nr. 1.

Af dybsens nød for orgel solo

 

Læsning: Ellen Lissner:

Når glæden er slukket

 

Jesper Madsen (1957 - 99): Se, nu stiger solen for orgel solo

 

Fællessalme:

Det første lys er ordet

Peter Møller (1947-1999) melodi /

Johs. Johansen tekst  - eller DDS 747 Lysets engel

 

Læsning:

Johs. 8.12. Jesu ord:

”Jeg er verdens lys! Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

 

Mel. Paris 1681 Annie Munch (arr.) ell. Arlene Hanson ell. begge:

Kristus er verdens lys (O 716. O 242)

 

Læsning: Ellen Lissner: Herre, lad dit ansigt lyse over os

 

George Dyson (1883-1964)/arr. E.L.:

Magnificat & Nunc Dimittis

 

Fantasi over ”Morgenstund har guld i mund”    for euphonium solo

 

Læsning: Ingemann: Til himlene rækker:

3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

 

J.P.E. Hartmann 1852 mel. /arr. Finn Evald/ B.S. Ingemann tekst 1845: 
Til himlene rækker din miskundhed for orgel solo


Fællessalme:Holger Lissner (1938 -)/ Erik Sommer (1948 - )

Nu går solen sin vej, for at skinne for andre


Læsning:

Lux eterna luceat eis – Må det evige lys skinne på dem


Franz Liszt (1811-1886)Hosianna! for trombone  & orgel