tirsdag den 13. december 2022

                                     Duo Ecclesia 

                                           Profil 

                                                 


Det kommende år, 2023, tilbyder vi 3 forskellige koncerter med hvert deres tema + mulighed for musikgudstjenester (og en julekoncert i pølseenden).

Koncerterne har hvert deres musikalske indhold, men ens for dem alle er, at de omfavner kirkens fantastiske musikinstrument – orglet – sammen med det smukt klingende og ekspressive messingblæserinstrument - trombonen.

Tilsammen kan vi fylde kirkerummet med musik med historier og følelser som sjældent; fra det helt intime, spinkle og følsomt reflekterende musik til det storslåede og imponerende musik.

Værkerne er akkompagneret af høflig informativ tale og et koncertprogram med dertil hørende korte forklarende tekster til mange af værkerne. På den måde guider vi menigheden igennem koncerten med fakta om musikken og måske et digt eller en kirkesalmestrofe, til at få menigheden til at reflektere over komponisternes musik.  

Nedenfor er en kort beskrivelse af vores 3 koncerter.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar